Varieret social attraktivitet for deltagelse

For ikke at ende i omfattende ressourcespild fra fejlagtige omstillingsforsøg er det nødvendigt at tænke strategisk om organisationers og samfunds re-dimensionering – ikke mindst for den sociale deltagelse.

Der skal med afsæt i det postindustrielle risikosamfund anlægges en politologisk tilgang for undersøgelse, analyse og forståelse af en ny samfundsrammes betydning for organiserende strukturer, beslutningsrammer, styringsmetoder og socialitet og magtrelationer.

Fokus skal i første omgang være på en anden prioritering af ressourcer og på nye finansieringsformer til udvikling af organisatoriske og sociale kompetencer. Prioriteringen skal foregå i inden for rammen af risikosamfundet frem for i industrisamfundet og skal ske i tæt sammenhæng med ændringer i de fire politologiske forhold.

Kilde: Fra bogen “Hop tilbage” af Preben Moeslund.

Udveksling af – og til tider egentlig samskabelse af – informationer, beslutninger og ydelser er stigende. Men det er bekymrende, at det overvejende sker uden en stringent politologisk analyse af de grundlæggende samfundsforhold, det fremover skal foregå under.

Med begrebet samskabelse  – som endnu mest er på et teoretisk niveau – forsøger forskere at bringe den menneskelige og virtuelle værdisættelse ind i den offentlige sektor.

Enkelte dele konkretiseres dog allerede nu i begrebet ”Business Improvement Districts”. Her afsøges i et omfattende samarbejde mellem brugere, institutioner og det lokale erhvervsliv en udbredelse af ansvaret for byudvikling og byers evne til at genindtræde i en ny handelsverden, hvor internettet ellers lægger byerne øde for detailhandel. BID indebærer et arbejde, hvor de alle skal drage nytte af hinanden og overtage en del af de opgaver, som traditionelt har været betragtet som kommunale.

Samskabelse bør således i et resiliensperspektiv foregå via polycentrisk governance: Mange af fremtidens risikoopgaver løses under betingelser, ”hvor flere styrende organer, der interagerer for at definere og håndhæve regler inden for en specifik politisk arena eller fysisk lokation, anses for at være en af de bedste måder at opnå kollektiv handling under indtryk af forstyrrelse og forandring” ( Stockholm Resilience Center, 2015).

Der ligger i de nærmeste årtier en stor forskningsopgave og venter for, hvorledes man inden for samskabelse kan udbrede initiativ- og deltagelsesretten til relevante aktører – med eller uden deltagelse af den offentlige sektor.

Det handler om at definere kerneopgaver og funktioner ud fra et syntetisk syn på samspillet af alle de beslutningsorganer, som et samlet system består af. Lokale beslutningsprocesser for samskabelse om resiliens med offentlige myndigheder som deltager, vil i fremtiden i højere grad ske på lige fod mellem partshavere. De vil præges mindre af offentlige organer som overformynder i processerne iflg. Bentzen (2018) og også ofte helt uden deres deltagelse.

Skriv et svar

Your email address will not be published.