Miljøløsninger for konjunktur-, klima- og affaldstrusler

Kvalificerede løsninger og handlinger udfordres særligt af irreversible langsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser kan være reversible i den forstand, at negative effekter af dem kan inddæmmes og gendrives, mens effekterne af irreversible hændelser ikke kan. Ligeledes kan risikoeffekterne vise sig på kort sigt eller på langt sigt.

Hvad angår for eksempel permanent vandstandsstigning eller mikroplast i havmiljøet, indeholder de begge trusler, der relativt ubemærket ophobes over mange år. Selvom der er store irreversible samfundskonsekvenser, undgår disse trusler ofte beslutningstageres opmærksomhed, da de ”kommer snigende” på langt sigt uden om en institutionaliseret kortsigtet beslutningskapacitet.

Kilde: Fra bogen “Hop tilbage” af Preben Moeslund.

Det stiller resiliensstyringen i forskellige perspektiver.

I det ene perspektiv for reversible hændelser med kortsigtede risikoeffekter gælder, at de kan inddæmmes, og at en ønsket tilstand oftest kan genoprettes. Disse risici kan udsættes for læringsloops med akkumulerede erfaringer for beslutningstagere. Den gør potentielt aktørerne bedre til med tiden at uddrage essensen af et sundt trusselsbeslutningsklima og en transparent interessevaretagelse. Det er et planlægningsperspektiv man for eksempel anvender i cyberangreb, hvor såkaldte ”trolde” i fremmede nationer angriber afgrænsede centrale funktioner. Det giver organisationer og myndigheder lejlighed til løbende at forholde sig til dette og forbedre sin resiliens.

I det andet perspektiv gælder det kritiske forhold, at irreversible hændelser med langsigtede risikoeffekter tilskynder beslutningstagere til at lande i et beslutningslimbo, hvor risiciene ikke behandles. I disse tilfælde har man kun ét forsøg til at håndtere risici, inden en kritisk utilsigtet hændelse rammer. Udfordringen i den type af beslutninger er, at vi ved, at der skal træffes af langsigtede beslutninger om veldefinerede risici, men vi ved ikke helt, hvad der venter os, hvordan andre aktører i beslutningsfeltet tænker, og hvad de har af motiver til at handle eller ikke handle.

I et irreversibelt perspektiv for resiliensstyring stilles der helt særlige krav til beslutningstagere. De skal agere med resiliens uden læringsloop og akkumuleret erfaringsopsamling og optimalt set udelukkende beslutte sig på baggrund af modellerede fremskrivninger af tilgængelige data.

Den alvorligste trussel fra for eksempel de store klimaændringer synes at være, at man i organisationer og samfund tilsyneladende er fanget i nogle uhensigtsmæssige dynamikker, som gør det svært at afvige fra de eksisterende dagsordener for vidensindsamling, erkendelsesprocesser, beslutningsprocesser og interessevaretagelse. Der er kun ét forsøg til at gribe rigtigt ind, og sker dette med manglende viden og erkendelse eller fordrejede magt- og beslutningsprocesser samt selektiv interessevaretagelse, står vi over for den virkelige udfordring i resiliensstyringen – og det er ikke klimaændringerne men os selv.

Skriv et svar

Your email address will not be published.