Resiliensstyring – ny tilgang til risici i bysamfundsplanlægning

Lokale bysamfund står over for massive investeringer i omstillingskapacitet for farer og trusler mod deres eksistens og sikkerhed …… internetgiganter fjerner byhandlen, ældre og socialhjælp presser budgetterne, zyberangreb og andre nedbrud i infrastruktur forhindrer vital opgavevaretagelse, epidemier og nedsat antibiotisk virkning svækker sygdomsbekæmpelse, permanente vandstandsstigninger presser kystsamfund til dyre investeringer i kystsikring. Læg dertil tørke, oversvømmelser, mikroplast, pesticider, terror, folkevandringer osv.

Undersøgelser viser, at op til 80 % af de virksomheder, der rammes af kritiske utilsigtede hændelser, aldrig kommer på fode igen. Bysamfund vil med et øget risikoniveau fremover også kunne rammes, så de helt eller delvist ikke kan genrejse sig.

Spørgsmålet er, om bysamfund skal forsøge at gøre sig robuste og sørge for IKKE at kunne rammes? Eller de – endnu bedre – skal indrette sig, så de sikrer sig genrejsning, når de ER blevet ramt? Begge dele er relevante. Men da ingen totalt kan sikre sig mod at blive ramt af kritiske utilsigtede hændelser, er det naturligvis resiliens og genrejsning, der primært bør være i fokus.

Alle tiltag for bysamfundsplanlægning skal med andre ord sættes ind i et perspektiv for resiliens og genopretning, efter at kritiske hændelser HAR ramt. Det er ikke tilstrækkeligt kun at imødegå farer og trusler med barrierer, der forsøger at afværge, at man rammes.

Konsekvenser og effekter for bysamfund

På kort sigt består farer og trusler de næste 10 år sandsynligvis af kraftigere vejrfænomener, der kan beskadige eller nedlægge bysamfunds infrastrukturer. Men det er også zybertrusler mod centrale samfundsfunktioner via internettet. Disse er allerede nu synlige og anslås at stige i alvorlighed. De afledede effekter kan være bysamfund, der er ude af stand til at udøve sine centrale opgaver og betalinger.

På mellemlangt sigt udgør internethandel en kraftig trussel for mange bysamfund, og fremtidens købsteder med eget handelsgadeliv svinder kraftigt. Analyserapporter anslår, at 80 % er væk om 20 år. Dette vil få omfattende effekter på byernes skatteindtægter, erhvervsstrukturer, beskæftigelse og øvrige sociale liv. En række praktiske spørgsmål rejser sig ift. byer, der kæmper sig gennem omstillingerne: Hvad skal byerne og deres byrum og bygninger bruges til?

På lidt længere sigt vil der om 30 – 50 år være mærkbare permanente vandstandsstigninger. Det vil berøre hovedparten af de større danske byer og 2,9 millioner mennesker direkte. Mange infrastrukturer, faciliteter og værdier vil komme under pres fra dette, og der kræves massive investeringer i slusedæmninger og kystsikring.

Fra risikostyring til resiliensstyring

Risikostyring er et velkendt begreb. Det angår metoder og kapacitet til at være robust og bygge barrierer op, der forhindrer, at byer, faciliteter eller infrastrukturer kan rammes af farer og trusler. Dette er nyttigt i mange henseender, men det er selvsagt ikke tilstrækkeligt, når man ER ramt.

Resiliensstyring kommer ind i billedet på en anden måde, hvor der arbejdes med to former for kapacitet:

Adaptering – langsigtet strategisk omstillingsevne til konstant i bysamfund at kunne tilpasse sig nye eksterne vilkår for farer og trusler og planlægge at kunne genrejse sig.

Absorbering – kortsigtet operationel omstillingsevne til i bysamfunds interne betingelser at kunne optage effekterne af kritisk utilsigtede hændelser og rent faktisk genrejse sig.

Under relativ stabilitet i det kommende årti evner resiliens-aktører for det første i sin finansiering, struktur og kultur at adaptere og planlægge tilpasningen til nye og markant anderledes vilkår i de eksterne omgivelser. Under relativ ustabilitet herefter evner man for det andet i sine beslutninger og operationelle praksis at absorbere og optage udviklingens interne effekter via fleksibilitet i sine betingelser for handling.

Fire resiliensområder

Resiliente bysamfund – med deres institutioner, faciliteter og infrastrukturer – evner i deres arealanvendelse og sociale strukturer at fundere udviklingen i en fremtidssikret ramme på basis af fire forhold.

Fritidsbyen

Se dette link for det spændende projekt “Fritidsbyen” med resiliens i tilgangen til bysamfundets sociale liv.

Bagved City Resilience Project står organisations- og samfundsudviklere. Kontakt Preben Moeslund på tlf. 20 46 62 74 eller pm@epoke5.dk